Smerter i ryggen?
Velkommen til Rygværkstedet. Vi er en genoptræningsklinik for dig med ondt i ryggen. Vores speciale er mennesker som lider af langvarige kroniske rygsmerter, men vi kan hjælpe alle. Vi glæder os til at byde dig velkommen på Mariendalsvej på Frederiksberg.
Rygværkstedet
Hos os gør vi tingene lidt anderledes. Vi starter med en samtale i vores hyggelige modtagelse, med fokus på din historik, dine tanker om livet med smerter, og tidligere forsøg på genoptræning, behandlingstilbud etc. Efter samtalen går vi ind i 'værkstedet', hvor du skal igennem en meget grundig undersøgelse/test.
Man kan ikke behandle rygproblemer uden at kende årsagen, derfor bruger vi den tid det tager at komme hele vejen rundt, så vi kan få klarlagt årsagen til dine smerter, i stedet for kun at behandle symptomerne. Ingen mennesker er ens, og rygsmerter er komplekse og kræver specialiseret genoptræning.
Når vi kender den præcise årsag til dine smerter, kan vi lave en genoptrænings- og behandlingsplan som er rettet mod din specifikke problemstilling. På den måde får du den bedste behandling for rygsmerter. Vi tilbyder også den bedste massage på Frederiksberg.
Hvem er jeg
René Due Andersen
I 2009 fik jeg selv en alvorlig rygskade. De efterfølgende år bød på et utal af hospitalsindlæggelser, mange forgæves forsøg på genoptræning, hundredvis af fysioterapeut- og kiropraktor-besøg, uden at det hjalp mig, og jeg blev til sidst erklæret kronisk invalid.
Jeg fik ordineret stærk smerte- og nervemedicin, og havde udsigt til et liv på førtidspension med kroniske rygsmerter. Ingen kunne hjælpe mig. For en stund lå min verden i grus, men så valgte jeg at tage styringen på mit liv. En rejse begyndte med fokus på at helbrede mig selv, men det blev til meget mere end det. Langsomt, i takt med at jeg fik det bedre, voksede en ny passion inden i mig. En passion for at hjælpe andre mennesker, som befinder sig i samme situation.
Efter min rygskade - seks år i smerter - og en rygoperation i 2016, er jeg nu med en masse erfaring, uddannelse og kurser i værktøjskassen, så stolt af Rygværkstedet. En genoptræningsklinik for mennesker med kroniske rygsmerter og det er min mission, at hjælpe så mange så muligt med at få et bedre (smertefrit) liv.
Vi tilbyder
Priser
Udredning, træning og behandling
Første konsultation - 1650 kr.
(Der er afsat 2 - 3 timer. Vi laver en grundig udredning, genoptræningsplan og du vil modtage øvelser på video.)
Efterfølgende 1 time - 650 kr.
Betaling via MobilePay
Der er gratis parkering foran klinikken
Dybdegående massage/bodywork
1 time - 650 kr.
1 halv time - 375 kr.
Betaling via MobilePay
Der er gratis parkering foran klinikken
Erfaring, uddannelse og certificeringer
Jeg er tidligere elite håndboldspiller, har dyrket diverse grene af kampsport og springgymnastik, samt arbejdet 15 år som stuntmand på film og tv. Jeg har 25 års erfaring med fysisk træning og undervisning, og har trænet og behandlet nogle af Danmarks største musikere og skuespillere. Før vi åbnede Rygværkstedet arbejdede jeg hos en af landets førende osteopater, hvor jeg foruden at behandle klienter også underviste klinikkens fysioterapeuter i Foundation Training.
Jeg er uddannet:
Struktural Bodyworker. Danmark
Foundation Training Instructor ved Dr. Eric Goodman. USA
The McGill Method ved Dr. Stuart McGill. Canada og Holland.
Level 1. The foundation for a painfree back.
Level 2. Converging on a precise diagnose (the 3 hour assessment)
Level 3. High performance training: Progressing backs from pain to performance.
DNS/Dynamic Neuromuscular Stabilization.
Rehab-u Level 1. Movement Optimization
Rehab-u level 2.
Vil du vide mere om hvilke evidensbaserede metoder vi anvender, kan du tjekke disse link:
og den lidt længere nørdede version:
McGill om udefinerbare rygsmerter
Foto: Dr. Stuart McGill og jeg.
Succeshistorier
- Tomas
Jeg vil på det varmeste anbefale René og Rygværkstedet. Et dejligt sted at komme. René er dygtig, professionel og har stor faglig viden. Behandling på Rygværkstedet er grundig og tager udgangspunkt i dig og din ryg-problematik. Jeg har prøvet en del forskellige behandlinger, men har siden i sommers været i kyndige hænder på Rygværkstedet. Øvelserne virker med det samme og jeg har en smertefri hverdag takket være disse. Der emmer af god energi, og hvad enten det er træningsøvelser eller behandling, så er der altid god tid til én når man kommer. Kun de bedste anbefalinger herfra.
- Sacha
Jeg kan meget varmt anbefale Rene og Rygværkstedet. Jeg har været i gang i et par uger efter mit første besøg, og jeg er simpelthen så positivt overrasket. Øvelserne virker (fordi jeg gør dem dagligt) og min nyfundne opmærksomhed på min ryg hygiejne har gjort at jeg langsomt men sikkert kan mærke forbedringer. Rene tager sig tid til at forklare, så man kan forstå. Derudover er det rart at blive hørt og forstået! Jeg har i mere end 10 år gået rundt uden forklaring på mine smerter i ryggen, men Rene har nu givet mig en viden, som gør at jeg nu kan arbejde mig mod en sundere og stærkere ryg. Men samtidig også en viden, med nogle "aha" øjeblikke. Det er virkelig rart endelig at vide, hvorfor min ryg har haft det som den har. Er så tilfreds og spændt på videre forløb.
- Kristine
René er et utrolig varmt og engageret menneske, som får en til at føle at man er i gode kompetente hænder, og det mener jeg inderligt man er. René har selv stået i frustration over en krop der ikke vil som man vil og har arbejdet sig stærk, som jeg synes er et godt udgangspunkt når man kommer med sine egne skavanker. Hos René har jeg virkelig følt mig “hjemme” og taget seriøst og ikke som et “nummer” i det danske sygevæsen. Jeg har haft smerter efter flere prolapser og har levet med det i 7 år og har prøvet mange behandlinger, teknikker, operationer for at forsøge lindring/bedring. For første gang er det begyndt at gå fremad, i samarbejde med René. Renés er meget grundig og hans tilgang omfavner hele kroppen og ikke kun symptomlindring. Jeg er ved at bygge kroppen op fra bunden, det tager tid og tålmodighed, men René er en god støtte/makker her. Han er altid til rådighed, han sender grundige videoer som er lavet specifikt til min træning, og så tager han sig tid. Derudover smitter hans positive sind og sparring på også andre punkter end træning, som fx udvidet forståelse af kroppens muskler, funktion og sammenspil til psykologiske tanker og ja, feriesteder. Jeg anbefaler ikke kun René her, men til alle jeg møder.'
- Anders
Der blev lyttet til alle mine symptomer og i stedet for blot at fokusere på én løsning (som kiropraktor eller fysioterapeut gør) blev der lavet en god og grundig problemanalyse.
Det er første gang jeg føler mig hørt og undersøgt, og jeg stoler på at den rigtige løsning er fundet denne gang - efter 7 år med rygproblemer og mange forskellige behandlere.
Rene er super dygtig og grundig!
Jeg kan på det varmeste anbefale et forløb hos Rygværkstedet! Der er tid og ro og forståelse uden pisk og dårlig samvittighed. Dejlige lokaler og altid god stemning. Og så får man øvelser, der rent faktisk virker!
- Sofia
Stor anbefaling herfra. René virker utroligt kompetent og meget empatisk - skippede endda sin frokostpause for min skyld. Lyttede til, og tog udgangspunkt i mine specifikke udfordringer som nybagt mor. Fik en fantastisk massage og som fin ekstra service også forslag til øvelser derhjemme. Tak
- Louise
Kontakt
Rygværkstedet
Mariendalsvej 7C
2000 Frederiksberg
CVR: 40695001
Tidsbestilling - Åbningstider - Afbudspolitik
Vi kan kontaktes alle hverdage mellem kl. 10.00 - 17.00 og du er altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak på tlf. +45 22 62 96 61
Åben efter aftale.
Afbudspolitik
Man kan afbestille eller ændre sin aftale op til 24 timer før sin planlagte tid. Afbestiller man indenfor 24 timer beder vi om 50% af behandlingens pris. Udebliver man til sin behandling, forbeholder vi os retten til at bede om behandlingens fulde pris.